Hvad er en podcast? Den komplette guide
En podcast er et digitalt medie i form af en serie lyd- eller videoepisoder, som du kan streame eller downloade og afspille når det passer dig — typisk på telefon, tablet eller computer. Ordet er en sammensætning af “pod” (bærbar afspiller) og “broadcast”, og dækker i dag både rene lydshows og videopodcasts på platforme som Spotify, Apple Podcasts og YouTube.
Podcasting giver typisk frit valg til brugeren: Du bestemmer selv hvad, hvornår og hvor du vil følge med — fx på din telefon, tablet eller computer. Det er præcis den fleksibilitet, der har gjort formatet til et af de hurtigst voksende medier i 2026.
Selvom podcasts traditionelt forbindes med lyd — altså debatprogrammer, dokumentarer, interviews eller radiolignende shows — er videopodcast i dag den hurtigst voksende variant. Formatet kan altså være rent lyd, video eller multimedie, alt efter udgiver.
Hvor kan man høre podcasts?
Du kan høre podcasts på:
- Podcast-apps: fx Apple Podcasts, Spotify, Overcast, Podimo.
- Streaming-tjenester: YouTube (lyd- og videopodcasts), YouTube Music, Google Podcasts (integreret).
- Direkte fra hjemmeside: Mange podcastere tilbyder afspillere og downloads direkte på deres sites.
Hvorfor hedder det “podcast”?
Ordet “podcast” er en sammensætning af “pod” (som i bærbar afspiller — oprindeligt populært via iPod) og “broadcast”. Det refererer til, at indholdet distribueres digitalt og kan afspilles når som helst.
Podcastens popularitet gennem årene
- I 2025 findes der ca. 4,4 mio. podcasts globalt, med ca. 584 mio. lyttere.
- En milliard mennesker ser podcasts på YouTube hver måned.
- Video-podcasts vokser eksplosivt – 52 % ser video på YouTube og definerer det som “podcast”.
Hvad kan en podcast handle om?
Podcast-genrer spænder bredt — næsten alt kan blive et podcasttema:
- Nyheder, journalistik, reportage
- Samtaler og interviews
- Uddannelse og specialiseret viden
- Historiefortælling, dokumentar, true-crime, fiktion
- Debatter, samfund, politik, kultur
- Musik, underholdning, hobbyer
Den fleksibilitet gør podcast-formatet velegnet til både underholdning, læring og storytelling — og er en stor del af forklaringen på, hvorfor virksomheder bruger podcasts som branding- og indholdsformat.
Hvordan laver man en podcast?
1. Vælg format og planlæg
Først skal du overveje formatet: Skal det være et interview, en solo-samtale, historiefortælling eller et brand-show? Du kan også sagtens lave et mix. Skal det kun være lyd — eller en videopodcast?
2. Teknisk setup
Herefter skal du have et godt teknisk setup. Det handler om:
- Udstyr: gode mikrofoner (helst med XLR-indgang), lydinterface, computer, hovedtelefoner og evt. videokamera. Vi har samlet en konkret guide til podcastudstyr, så du kommer rigtigt fra start.
- Sted: Derhjemme i stuen for det mest budgetvenlige setup. Vil I op i høj lyd- og videokvalitet — og slippe for det tekniske besvær — så skal I lede efter et professionelt podcaststudie i Aarhus eller Odense med ordentlige kameraer og god lydisolering.
3. Optagelse & redigering
Når du har optaget din podcast, skal du i gang med at sætte det hele sammen.
Optag og redigér i værktøjer som Adobe Audition, Logic eller Audacity, hvor du kan klippe, lægge musik/jingle på og mastere lyden. Skal det være videopodcast, er Adobe Premiere eller DaVinci Resolve gode muligheder, hvor du kan samle både lyd og video i ét program.
4. Hosting og distribution
Din podcast eller videopodcast er nu poleret og klar til hele verden. Uploadt den til en hostingtjeneste — fx Libsyn, Buzzsprout eller Spreaker — som distribuerer episoderne videre til streamingtjenesterne.
Vil du have det hele step-by-step fra idé til offentliggørelse, så læs vores dybdegående guide til hvordan man laver en podcast.
Derfor er podcasts så populære
- Fleksibilitet for forbrugeren – lyt når og hvor du vil: pendling, træning, opvask, hviletid.
- Autenticitet – samtaler føles ægte, og relationen mellem vært og lytter bliver nær.
- Nemt at lave – du kommer langt med en mikrofon og en computer.
- Økonomisk model – får din podcast månedlige lyttere, åbner det for reklamer, abonnementer, sponsorater og leads.
- Branding og troværdighed – kunder ser jeres personlighed og oplever jer i en ekspertrolle.
Hvad er de top 10 mest hørte podcasts?
Der findes ikke én entydig global liste, men her er populære eksempler:
- Mørkeland – true-crime fortællinger med storytelling i serieformat.
- This American Life – amerikansk klassiker med dokumentarisk format.
- Joe Rogan Experience – videopodcast med lange samtaler med kendte og eksperter.
- Her Går Det Godt – satirisk og underholdende.
- Det, Vi Taler Om – underholdende panel der diskuterer aktuelle emner.
- Fries Before Guys – podcast om dating og relationer.
- Hva Så?! med Christian Fuhlendorff – underholdende podcast med stand-up komikeren.
- Mads og A-holdet – Mads Steffensen og hans ekspertpanel diskuterer aktuelle emner.
- Lang Distance – anekdoter fra cykelløb og “gamle dage” mellem to venner.
- HjerneRo – podcast om mental sundhed.
Ofte stillede spørgsmål om podcasts
Hvad betyder podcast egentlig?
Podcast betyder en serie episoder i lyd- eller videoformat, som distribueres digitalt og kan downloades eller streames. Ordet er en sammentrækning af “pod” (bærbar afspiller) og “broadcast” (udsendelse) — altså en udsendelse, du kan tage med dig.
Hvad er forskellen på en podcast og en radioudsendelse?
En radioudsendelse sendes på et fast tidspunkt og typisk live. En podcast er optaget på forhånd, ligger tilgængelig on-demand og kan høres så mange gange du vil. Mange radioprogrammer udgives også som podcasts, så du kan tage dem med på farten.
Hvilke podcast-genrer findes der?
De mest udbredte podcast-genrer er samtaler/interviews, true-crime, nyheder og samfund, dokumentar og storytelling, uddannelse og fagspecifik viden, komedie, kultur og musik samt brand- og virksomhedspodcasts. På Apple Podcasts og Spotify findes der over 100 underkategorier — så der er en genre til stort set ethvert emne.
Hvad er en videopodcast?
En videopodcast er en podcast, der optages og udgives både som lyd og video — typisk så du kan høre den i Spotify/Apple Podcasts og se den på YouTube. Formatet er i kraftig vækst, fordi det giver mere rækkevidde og stærkere brand-fornemmelse. Læs mere i vores guide til videopodcast — sådan kommer I i gang.
Hvor lang skal en podcast være?
Der er ingen fast regel. Korte nyheds- eller daglige podcasts ligger ofte på 5-15 minutter, mens samtale- og interviewpodcasts typisk er 30-90 minutter. Det vigtigste er, at længden matcher indholdet og det format, lytterne forventer — undgå at strække en episode unødigt for at ramme et tidsmål.
Konklusion
Podcasts er i dag et veletableret og anerkendt medie. Med over 4 mio. shows og en global lytterbase på mere end 500 mio. er det et effektivt storytelling- og brandingværktøj — både for dig personligt og for jeres virksomhed.
Klar til at producere jeres egen podcast?
Vil I i gang med at producere en podcast i et professionelt studie med eksperter, der forstår jeres forretning? Hos Colorcast hjælper vi virksomheder med at skabe content, der rykker. Book en uforpligtende snak om vores podcaststudie i Aarhus og Odense.

