Det kan virke som en jungle at finde det rigtige udstyr til podcast – især hvis du gerne vil lave noget, der både lyder og ser professionelt ud. Men bare rolig. Her får du en komplet oversigt over, hvad du skal bruge for at komme godt i gang – med forskellige muligheder alt efter om du leder efter en budgetvenlig løsning eller gerne vil investere lidt mere + hvad vi selv gør når der skal optages podcast i vores contentstudie Colorcast.
Komplet udstyrsliste til podcast
- Kamera
- Lys
- Baggrund
- Mikrofon
- Lydinterface eller mixer
- Mikrofonarm
- XLR-kabler
- Lydisolering
- Hovedtelefoner
- SD-kort
- Oplader til kamera
- Computer til redigering
- Redigeringsprogram
- Kamerastativ
Nice to have:
- Props
- Vægur (så du kan holde øje med tiden når du optager)
- Mic flag square, cube eller skilt til at sætte på mikrofonerne til promovering
VISUELT
Kamera
Selvom det kan virke unødvendigt at prioritere video til sin podcast – for podcast handler da om lyd? -, så hjælper det dig meget til at kunne promovere podcasten på sociale medier hvis du har videoer og billeder fra optagelserne.
Det vigtigste er, at billedet er stabilt og skarpt – og det behøver du ikke det vildeste udstyr for. Din mobil kan sagtens være en god måde at starte på.
- Budget: Brug din mobil med et stativ og godt lys.
- Colorcast: Vi bruger Sony ZV-E10 II med en Sony E 35mm f/1,8 OSS for det cinematiske look med sløret, blød baggrund.
- Alternativ løsning: Blackmagic Pocket Cinema Camera 6K Pro – vild billedkvalitet og mulighed for farvekorrektion i DaVinci.
Lys
Vigtigt: lys er vigtigere end kamera. Dårligt lys = dårligt billede.
- Budget: En stor rispapirslampe over spisebordet + IKEA Trådfri giver blødt lys.
- Colorcast: Vi bruger GODOX FL150S med softbox.
- Alternativ løsning: Godox L100D LED Duo Kit giver fantastisk, naturligt look.
Baggrund
Undervurder ikke din baggrund – den skal både se godt ud og gerne hjælpe på lyden.
- Budget: I sin stue med bogreoler, planter, tæpper – alt der sluger lyd og ser godt ud.
- Colorcast: Velourgardiner – både visuelt lækkert og lyddæmpende.
- Alternativ: Custom opsætning med farvede LEDlys, lydpaneler og visuelle detaljer.
LYD
Mikrofon
Her bør du ikke spare for meget – god lyd er afgørende for om din podcast vil blive hørt. Vi anbefaler, at man køber mikrofoner med XLR udgange, da USB udgange nogle gange kan forvolde bøvl med din computer, og de giver heller ikke den bedste lydkvalitet.
- Budget: RØDE PodMic – XLR, solid byggekvalitet og god lyd.
- Colorcast: Vi bruger den legendariske Shure SM7B.
- Alternativ: Neumann BCM 705 – broadcast-mikrofon med høj kvalitet.
Lydinterface / Mixer
Du skal have noget, mikrofonen kan sættes i, som så herefter forbindes til din computer. Vær opmærksom på, om du kan nøjes med 2 indgange, eller om du har brug for 4 eller flere.
- Budget: Focusrite Scarlett 2i2 – enkelt og stabilt lydkort.
- Colorcast: Rodecaster Pro II – alt-i-en podcast-løsning, som kan håndtere 4 mikrofoner på én gang.
- Alternativ: Apollo Twin X – fuld studiokvalitet og effekter i realtid.
Vigtigt: hvis du bruger Shure SM7B mikrofonerne, så skal du bruge en Cloudlifter for at få nok volume ud af mikrofonerne. Med undtagelsen: hvis du bruger Rodecaster Pro II, så skal du IKKE bruge en Cloudlifter.
Mikrofonarm/stativ
Du skal kunne placere mikrofonen korrekt.
- Budget: Millenium DS200
- Colorcast: Røde PSA1
- Alternativ: Bordstativ
XLR kabler
Tip: gå ikke efter de allerbilligste; de støjer og går i stykker, og tit handler det kun om få kroners forskel.
- Budget: Sommer Cable Basic XLR
- Colorcast: Cordial CAM 6 BK
- Alternativ: Mogami Gold
Lydisolering
Lydisolering og baggrund går tit hånd i hånd – især hvis optagelserne foregår i et hjemme-setup. Kæmp ikke imod hvad du har at arbejde med i dit eget lokale. Hvis det fx er en stue du optager i vil vi anbefale at gå efter hyggelige/hjemlige løsninger til lydisolering.
- Budget: Pyntetæpper på væggen, bogreoler (med en masse bøger), hylder (med en masse ting på), sofa, puder og stof.
- Colorcast: Trævægge + Rockwool.
- Alternativ: GIK Acoustics eller specialbyggede paneler.
Hovedtelefoner
Brug dem både under optagelse til at tjekke lydniveau og -kvalitet og til redigering af vokalerne efter optagelserne.
- Budget: Audio-Technica ATH-M20x
- Colorcast: Sony MDR-7506
- Alternativ: Beyerdynamic DT 1770 Pro
ANDET
Der er nogle småting man også skal huske til sit podcast-setup.
- SD kort: Minimum 128GB (til fordel UHS-II U3 klasse).
- Oplader: Gerne ekstern strøm til kameraerne, hvis du optager længe.
- Computer: Sørg for SSD og nok RAM.
- Redigeringssoftware: Audacity og DaVinci Resolve (gratis), eller Adobe Audition, Premiere Pro, Logic Pro, Cubase, eller lignende.
- Kamerastativ
EKSTRA (nice to have)
- Forskellige props, planter, LED-striber – gør dit setup personligt og unikt.
- Vægur – hold øje med tiden under optagelserne.
Klar til at optage?
Om du starter på et lille budget eller bygger et fuldblods podcaststudie, så handler det mest af alt om at komme i gang. Start med det du har, byg op løbende – og husk: god lyd trumfer alt.
Har du brug for hjælp til at få sat det hele op, kan du altid tage fat i os hos Colorcast. Vi har gjort det nemt at komme i gang – og vi elsker at nørde udstyr.


